|
Aura-Ib fortæller, bog
Kærlig, varm og inspirerende bog af den berømte Aura-Ib skrevet som en dialog mellem Ib og Ib, og kors, hvor de dog skændes! Lyt med over hækken og mor dig indvendigt! Ja, det er tilladt at skrige af grin. Kærlig, varm og inspirerende bog af den berømte Aura-Ib. Om hans eget liv og hvordan det hele begyndte for ham. Aura-Ib er kendt af Gud og hvermand - siger han selv!
Det handler om Ib, en venlig, behagelig og rynkesmilende sjæl og så er der Ib, der er hans diamentrale modsætning. Syrlig, pågående og irriterende, konstant i forsvarsposition og tror altid at han bliver misforstået. Desuden medvirker Tot, en sort langhåret kat, som er snusfornuftig og meget praktisk. Observanten er en identitet fra de højere planer, hvis formål er at observere, hvorledes nogle incarnater opfører sig undervejs i deres incarnation. Han har inviteret en kollega med - Inspiratoren, hvilket er lige ved at give problemer. Og bogen skulle udelukkende have handlet om aura-analyse, men børnene udvikler sig altid forskelligt! Man håber det bedste - kærlig hilsen Aura-Ib
Fra første færd forføres man ind i den specielle stemning, Ib formår at skabe. Man identificerer sig med Ib og bliver på den måde vidne til, at både dagligdagen og spiritualiteten på en selvfølgelig måde går hånd i hånd. Indeholder en række gode øvelser, bla. farvemeditation og metode til at opleve, hvordan den lineære tidsopfattelse kan ophæves. Desuden gives der mange eksempler på aura-analyser.
200 s. Indbundet, farveillustreret.
|