|
Gral - Lars Muhl, bog 452 sider
Gral er beretningen om en kvest. Den gør op med århundreders
forestillinger om gralen som et fysisk objekt og viser, at gralen er en
tilstand, som alle kan få del i.
GRAL består af to sideløbende spor.
I det ene spor gives et bud på de faktiske begivenheder omkring
Maria Magdalenes uddannelse til gnostisk præstinde samt hendes
flugt til Sydfrankrig, hvor hun prædikede Jesu sande budskab og
repræsenterede den sande kristne kirke: Hjertets vished. Det er
ligeledes en indføring i de gamle mysterier om tallenes, lydens,
englenes og arketypernes hemmeligheder, og hvilken betydning
disse har for mennesket af i dag. Et helt afsnit er helliget Marias og
Jesu inkarnationer.
Idet andet spor følger vi forfatterens fortsatte rejse ind i den
indre verden, gennem det mystiske møde med Sylvia, en ældre
dansk præstinde. Rejsen går til Sydfrankrig, hvor forfatteren
finder hemmeligheden bag den gamle gralsmyte, rejser med
Ildvognen og har kontakt med den anden virkelighed. På rejsen
finder han endvidere Maria Magdalenes kloster samt hendes
hemmelige indvielsesgrotte, som begge hidtil har været skjult for
offentligheden.
GRAL er tredje og sidste selvstændige bind i trilogien, der også
indeholder Seeren fra Andalusien og Maria Magdalene.
Gral er tredje og sidste selvstændige bind i trilogien, der også indeholder Seeren fra Andalusien og Maria Magdalene.
Bogen er gennemillustreret i farver.
Gitte Sparsø anbefaler denne bog i sin egen bog Børn og den åndelige verden
|