|
NYHED - DVD film: Verden på Hovedet - What the bleep do we (k)now!?
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk !
Spilletid: 109 min
What the Bleep do we (k)now!?
Hold på hat og briller! En helt ny form for film om alt mellem himmel
og jord - bogstaveligt talt. Fjorten fysikere, biokemikere, psykologer
og mystikere tager dig med på en rutchebanetur i bevidsthedens
uendelige muligheder. Du er ikke det samme menneske igen, efter
at have set denne film!
Er der en virkelighed uden for det, vi kan erkende? Kan vores
følelser påvirke verden uden for os selv? Hvorfor har vi en så
klar forståelse af fortiden, når vi ikke er i nærheden af at kunne
begribe fremtiden? Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet?
“What the Bleep Do We Know” giver tankevækkende forklaringer i
en blanding af fiktion og dokumentar. Hovedrollen spilles af den
Oscarvindende døve skuespillerinde Marlee Matlin. I filmen er hun
Amanda, der er blevet forladt af sin mand, og som nu er bitter, sur
og desillusioneret. En dag møder hun en lille dreng og gennem hans
spørgsmål og provokationer bliver hun med et kastet ud i en ny og
kaotisk virkelighed. Undervejs møder hun flere mærkværdige og kloge
mennesker med forskellige perspektiver på livet, der får Amanda til
også at tænke over sine egne dispositioner og livsførelse, når det
kommer til mening, venner og mænd. I løbet af filmen indser hun, at
hun er herre over sit eget liv, og hun selv kan bestemme, om hun vil
være angst eller lykkelig. Ind imellem denne handling kommer
videnskabsfolk med dybe indsigter fra grænsefeltet mellem moderne
kvantefysik og spiritualitet. En helt fantastisk film, der nu for første
gang kan opleves med danske undertekster.
Har du nogensinde spurgt dig selv: “Hvorfor er
jeg her og hvad er meningen med mit liv?”
Verden på Hovedet stiller de samme spørgsmål til både videnskaben og
mere spirituelle eksperter, der bidrager med et fascinerende potpourri af
svar… For hvis universet virkelig er så uendeligt og fuldt af muligheder,
hvorfor er vores tanker om livet stadig så relativt begrænsede?
Verden på hovedet er både en film om en døvstum kvinde (Marlee Matlin),
der finder sig selv, men også en rejse i selskab med fysikere, matematikere
og spirituelle forskere til et kvantefysisk univers, der er mere komplekst
og levende, end nogen tidligere har kunnet forestille sig.
Vi introduceres til de nyeste videnskabelige teorier om bevidsthed, opfattelse,
kropskemi og hjernestruktur: Hvad er tanker lavet af? Hvad er virkelighed?
Kan tanker ændre det, vi opfatter som virkelighed? - For at søge
svar, bevæger vi os ikke alene i den materielle verden, men langt ind i den
spirituelle; for hvis tanker er mere end vilkårlige neuronimpulser, er
bevidsthed mere end et anatomisk tilfælde. Så der eksisterer muligvis en højere magt, men er den virkelig derude og hvor går skillelinjen egentlig mellem derude og herinde?
Filmen påstår ikke at være en facitliste, men stiller en række fascinerende, provokerende spørgsmål og kaster et begavet blik på tilværelsens uendelige muligheder.
På hjemmesiden: www.whatthebleep.com kan man læse mere om filmens univers og bogen af samme titel er udkommet på dansk fra forlaget Aschehoug.
“Skarpe og vittige videnskabsmænd – opkvikkende massage til
trætte hjerner og en dejlig følelse af, at menneskelivet stadigvæk
rummer essensen af et eventyr.” Kim Skotte, Politiken
FÅS OGSÅ SOM DANSK BOG, klik på hjemmeside herunder.
|