newastro.net
newastro.net Tydning Partner English Log ind Hvem er vi

Hør mere

NewAstro Forudsigelser for 2008

2012 astrologisk tolkning af Leja Lindholm Christensen


Hvordan bliver 2012 set med en astrologs øjne.

Det er nok ”Året” i manges ører. Altså at der i 2012 vil ske store og radikale ændringer, både lokalt og globalt, og at især datoen den 21. december står prentet ind i manges sind. Men lad mig slå fast med det samme, at det ikke bliver et år hvor Jorden går under! Jeg har da personligt tænkt mig, at mit arbejde også fortsætter den 22.december.


Vi kan dog godt regne med, at 2012 bliver et markant år. Det viser sig til at blive et år, hvor der vil være særdeles meget aktivitet omkring mange ting rundt om i verden, og i vores egen lille andedam, og som vil påvirke os alle. De store katastrofer, som vi har oplevet stigende igennem de senere år, vil tage til i styrke. Der vil være flere jordskælv, bl.a. i Japan, Tyrkiet, Indonesien. USA vil mærke til store vandproblemer, især på den østlige kyst, hvor bl.a. New York, Los Angeles og San Fransisco står til store problemer.


Nogle af dem vil være så omfattende, at vi på et øjeblik vil ”vågne op”. Også farer for vulkaner, tsunamier og andre naturkatastrofer vil tage til i styrke. Vi kan også forvente nye problemer omkring vandproblemer herhjemme. Her vil det ikke hjælpe med lappeløsninger mere. Der skal tænkes i nye baner omkring, hvordan vi bruger og slipper af med vores vand. Også boligpriserne vil fortsat dykke om end de for en tid vil virke stabile.


Det er den mindste planet i vores solsystem Pluto, som er på banen. Den er siden 2008 kommet ind i Stenbukkens tegn. Pluto er planeten, som godt nok er den mindste, men som til gengæld har den allerstørste effekt. Pluto er vores healende planet, den som ønsker at fjerne det, som ikke længere skal være. Pluto har med magt, indflydelse, manipulation, power at gøre, og symboliserer også alt, som har med ”andres” økonomi at gøre. Det vil sige al økonomi som hænger sammen med andre, dvs. bank, forsikring, arv, legater, pensioner, mv. Pluto viste lige fra starten i 2008, at der var noget omkring den globale økonomi, som ikke er i orden. Pluto startede en finansiel krise, som bare forsætter og fortsætter, indtil vi har lært en lektie.

 

Det vil handle om at slippe, og så længe magthaverne, de få mennesker, som i virkeligheden styrer så mange, ikke gør det, ja så vil Pluto sørge for at de gør det, og dermed vil millioner af mennesker blive trukket med i dette økonomiske spind. Pluto er også den mørke side i os, og den side vi ikke ser i lyset. Dem som snyder og bedrager os, som manipulerer med os, og holder det hele i skak. Hele dette system vil, og naturligvis under tvang, blive brudt ned, og dette vil forgrene sig ud til millioner af mennesker rundt om i verden. Flere banker krakker, og derefter følger forsikringsselskaberne.


Det er på tide at vende opmærksomheden og skue indad. Inderst inde er der et dybt ønske om at finde en mening med livet for alle mennesker. For at dette kan lykkes må vi se verden i et spirituelt og medmenneskeligt lys, frem for i et som hidtil økonomisk lys. Denne søgen fører os ofte til en spirituel vejleder, eller til et studie af religion eller filosofi. Det endelige mål er at finde sin egen indre sjæl. Kun her kan man være sikker på at få de rigtige oplysninger. 


2012 tyder på, at frihed fra magthavernes stramme tøjler kan nås gennem viden. Vi er blevet dårligt og direkte misinformeret i generationer. Nu kan vi selv via www skaffe os de sande oplysninger. Vores sjæl ønsker, at vi finder vores kald eller livsopgave, individuelt, såvel som kollektivt. Vi skal forsøge at se det som sker i et større og mere guddommeligt perspektiv. Vi skal forblive tro mod vores personlige moralske principper. Kun ved selv at være ren kan man forvente det samme af sine medmennesker.


2012´s aspekter vil virke som en port til en ny verden, en større bevidsthed. Mange virksomheder er allerede begyndt at nedbryde det gamle system, og disse tænker i helt nye og utraditionelle baner. Såsom f.eks. at anlægge en skibane på taget af et hus midt inde i København. Eller som i Indien, hvor man er i gang med at bygge en hel by uden biler. Det vil handle om at bryde den gamle måde at bruge jordens ressourcer på, og tænke i helt nye baner. Gør vi ikke det, så bliver vi nok tvunget til det.


Pluto vil i løbet af året danne en såkaldt spænding til Uranus, som dels symboliserer det pludselige, det overraskende, og det som kommer helt uventet. Uranus symboliser også internettet, samt ny teknologi, videnskaber, viden. Dette fortæller om en kommende forandring og fremgang, og at der er overraskelser i luften.  De rent faktiske økonomiske hemmeligheder, militæret, regeringer, Vatikanet, osv. Der sker særlige ting omkring Paven, og det er på tide at integrere det, som før har været skjult for os alle, og som alt sammen har været medvirkende til at skabe et system, som er ved at slå os ihjel, omend ikke fysisk, så sjæleligt. Vi står på tærsklen til en bevidsthedsudvidelse af store dimensioner, men som til gengæld vil heale og bygge op på ny.


Vores indre sjæl er den del af os, der længes efter at finde en mening med livet, det er et instinkt i den menneskelige psyke – som er en medfødt evne – en kreativ kraft, som føler sig fanget, manipuleret, nedbrudt, og som vil søge efter en højere mening. Der vil vokse en større bevidsthed og en større forståelse for Moder Jord; derfor vil vegetarismen vokse, økologi, organiske dyrkningsmetoder vil ekspandere. Ligeledes vil endnu flere mennesker gå i terapi, enten alene eller i gruppeterapi for at mærke den healende kraft ved fællesskabets energi.


De arketypiske kræfter, der påvirker vores indre, må vi først opleve som noget, der eksisterer i de ydre omgivelser. Vi projicerer ofte trækkene over på andre mennesker. Ved at se dem hos mennesker vi kender, lærer vi efterhånden, at vi også selv indeholder de samme potentialer og træk. Når vi bliver opmærksomme på vores evner for såvel godt som ondt, falder de overdrevne projektioner, som vi har overført på vores venner og fjender, gradvis bort. De (og vi) antager til sidst menneskelige dimensioner. Det er en lang vej i vores personlige udvikling.


Den første halvdel af året vil være mest mærkbart med hensyn til økonomiske kriser og flere overraskelser på dette område. Alt sammen noget, som får vores nytænkning i sving, og dermed skabe nye handlinger, og en større bevidsthed.  Mere omkring manipulation og hemmeligheder vil komme frem i dagens lys, og vi får set hvordan vi alle sammen er blevet manipuleret til at have en fælles mening. Lidt á la Kejserens nye klæder. Om hvordan vi reagerer, når vi ved, at der bliver løjet for os.


I kongehuset vil der også være særlig aktivitet. Her er der lagt op til yderligere vækst, og som jeg skrev i 2011-horoskopet, så er Marie´s tur denne gang, til at få en søskende til prins Henrik, og sikkert en søster.


Også vores Dronning ser ud til at finde på noget nyt, og her er der overraskelser i vente. I sommer er der lagt op til væsentlige ændringer. Det kunne tænkes, at Frankrig kalder på prinsgemalen, eller at de begge ønsker at trække sig mere tilbage. Det vil være en sommer, hvor vi kan vente store og radikale ændringer i Dronningens daglige liv.  Samtidig er der også store forandringer at skue i Kronprinsens og Kronprinsessens liv i løbet af sommeren, og det kunne da udmærket være en tid, hvor han måske skulle tage over, eller andre ændringer i familielivet, måske igen en familieforøgelse?


Danmark vil altid være tæt forbundet med udlandet i forhold til valg og beslutninger. Der vil være situationer i forhold til forsvaret, som vil give anledning til store debatter.


Alt det, som vil foregå i det kommende år, globalt, såvel som lokalt, vil indebære, at vi alle tænker i nye og andre baner, for vores verden, som er i en udfordrende rivende udvikling, kan vi ikke undgå. Derfor er det væsentligste spørgsmål, hvordan vi tænker nyt, handler nyt, og bruger vores handlekraft, ikke krigerisk og aggressivt, men hensigtsmæssigt og konstruktivt.


Ønsker du at se aktie forudsigelserne for 2008 så klik HER.

| Startside | Kurser | Tydning | Partner | Daglig | Shop | Tarot | Log ind | Hvem er vi |

Copyright © 2002-2010 NewAstro ApS - Antal sidevisninger siden 19. april 2002: 58635645
Moellegyden 21 - Braendekilde - 5250 Odense SV - Telf. 36 310 310 - Fax 36 310 312